Livets Bog III - Kosmisk kemi
Stykke 889 - 898
Spørgsmål:
-
Hvordan anvendtes ordet ”dåre” på bibelens tid?
-
Hvordan forklarer Martinus betydningen af Jesus ordvalg: ”den, som siger: Du Dåre! skal være skyldig til Helvedes Ild”?
-
Hvad menes med begrebet „Helvedes Ild"?
-
Hvordan argumenterer Martinus for at der er tale om en fysisk tilstand?
-
Hvorfor analysere om påstanden om et ikke-fysisk helvede ”er til nytte”?
-
Hvorfor ville et evigt ikke-jordisk helvede være nytteløst?
-
Hvad er svaret på indvendingen om, at en sådan tilstand i så fald kunne tjene til skræk og advarsel for de andre individer?
-
Hvordan har man håndteret den virkelighed, at truslen om det ”åndelige helvede” ikke lykkedes at frelse nogen overhovedet?
-
Kan disse sakramenter retfærdiggøre påstanden om ”det evige helvede”? Hvorfor ikke?
-
Hvis påstanden om det ”evige helvede” alligevel var sandt, hvad ville det så sige om Forsynet og Gud?
-
Hvorfor er Jesus ord ”Jeg og faderen vi er et i strid med forestillingen om ”et evigt helvede”?
-
Hvordan så analysere og forklare nytten af Jesus advarsel om ”helvedes ild”: ”Den, som siger: Du Dåre! skal være skyldig til Helvedes Ild.… ” (Matthæus 5:22)?
-
Hvad afslører ordet ”Ild” i Jesus sætning?
-
Hvad gælder for både fysiske- og åndelige organismer?
-
Hvordan forklares kristendommens anvendelse af begreberne ”evigt helvede” og ”evig fortabelse” i lyset af ovenstående forklaringer?
-
Hvad er den kirkelige kristendoms hovedproblem når den skal forklare ”skæbne”?
-
Hvad har det for konsekvenser for den kirkelige kristendoms forklaringsmodel?
-
Hvad bliver følgerne for de troende?
-
Hvad indebærer den kirkelige forklaring for væsenernes forståelse af dem selv?
-
Hvad modsiger denne overtro?
-
Hvad svarer den kirkelige kristendom på sådanne intellektuelle indvendinger?