Livets Bog III - Kosmisk kemi
Stykke 966 - 972
Svar:
- Fordi det er en partisk beskrivelse farvet af jordmenneskets nuværende tilstand. De er nu indtil Lede eller Kvalme ved at være mættede af denne fases Natur, og længes derfor igen efter fred, frelse, næstekærlighed og samhørighed med Gud.
- At begge realiteter udgør livsbetingende næring for væsenet, der således gennemløber begge disse to former for begær eller sult.
- Martinus forklarer det som en uundgåelig følge af selve livsoplevelsen bagvedliggende princip. Oplevelsen af kulminationen af lyskontrasten indebærer med tiden mættelsen af denne og længslen efter dens mørkekontrast i stadig højere grad frem til dennes kulmination og vice versa. Kun således skabes den dybfølte længsel efter og bevidsthed om hvad lyset, harmonien og freden i virkeligheden er værd.
- Da væsenerne kun kunne få opfyldt deres længsel efter mørket gennem en tilstand i kontrast til lyset var disse realiteter en velsignelse, og begrebet ”slangen” og ”djævelsen” dækker i virkeligheden over den første ”verdensgenløsning”.
- Opfyldelsen af deres længsler: „Vorder frugtbare og mangfoldige, opfylder Jorden og gører Eder den underdanig, og regerer over Havets Fiske, over Himlens Fugle og over hvert Dyr, som kryber pa Jorden".
- En oplevelse kan kun eksistere ved markeringen af dens kontrast. Viden om fred baseres f.eks. på oplevelsen af ufred. Oplevelsen af ufred leder med tiden uundgåeligt til længslen efter fred i en stadig vekselvirkning. Således leder enhver længsel til at bevidstheden fyldes med tanker om denne længsel, "A-viden", der efterhånden overgår til "B-viden" for så tilsidst at udgøre "C-viden" og dermed automatfunktioner i overbevidstheden hvorefter bevidstheden begynder at fyldes med nye længsler, en "A-viden", af modsat karakter til det den har kulmineret i o.s.v.
- En Beretning eller Analyse, der er partisk, kan hverken være sandhed eller retfærdighed. Fortidens syndefaldsberetninger er givet videre af mennesker, der var mætte af verdensgenløsningens første fase og længtes efter dens sidste fase, hvorved de kom til at tilsmudse beskrivelsen af den ene kontrast og overdrive og udsmykke beskrivelsen af den kontrast de selv begærede.
- At de religiøse dogmer er partisk farvede for den fase af lyset jordmenneskene nu er på vej mod.
Syndefald – Verdensgenløsningens første fase.
Forførelse – En vejledning ind i en ny livsbetingende livsform – Livssubstans Nr. 46.
Slangen/djævelsen/den onde – Væsenernes første verdensgenløser, der befrugtede dem med denne nye livsforms tankarter – Livssubstans Nr. 47.
- Livssubstans Nr. 48: Verdensgenløsningens sidste fase skal stimulere næstekærlighedsprincippet.
Livssubstans Nr. 49: Verdensgenløserne i denne fase såsom Buddha, Muhamed og Kristus.
Livssubstans Nr. 50: Essensen af denne verdensgenløsning; Kristusprincippet.
- Fordi konsekvenserne af denne fases tanketilstand er blevet en gene, et onde, de kæmper for at gøre sig frie af. Deres partiske beskrivelse gør det umuligt at forstå denne fase som en del af Guds alkærlighed.
- Fordi den bygger på udsigten fra en begrænset mental horisont, den del af verdensgenløsningen som de i øjeblikket kan se og forstå, og ikke hele kredsløbet.
