Livets Bog III - Kosmisk kemi
Stykke 966 - 972
Svar:
- Også denne lignelse afslører tilværelsen som et kredsløb. Først vandringen bort fra Faderen imod tilfredsstillelsen af sine egne begær, dvs. selviskheden og den følgende materialisme og manglende evne til at se Gud. At „spise" af „Kundskabens Træ" giver paradoksalt nok på en gang Erfaringer om det fysiske, men skaber samtidig åndelig Uvidenhed. Det er beskrivelsen af væsenet som kulminerer i udfoldelsen af selvisk rå magt og dermed kontrasten til den alkærlige Guddom.
- Begær efter, og øvelsen i at overtræde de love, på hvilke kærlighed, fred og harmoni er baseret, gøre efterhånden Individet til et geni i befordringen af denne overtrædelse, der bliver en
- automatfunktion med dertilhørende skabelse af organer eller organismer.
- I det jordiske materialistiske menneske.
- Fordi det først er her væsenet helt har glemt Guddommen og sit eget inderste selv, og dermed kulminerer i de livsbenægtende opfattelser, der udgør den diamentrale kontrast til virkeligheden dvs. Gud. Det tror sig eet med materien, de døde funktioners tilfældighed. Det bekender sig dermed til den „Død", det samtidigt i sand rædsel overalt frygter, selvom det i sin sprogbrug med ordet ”jeg” udtrykker det ”noget” hvis eksistens, det altså benægter eksisterer.
- Ordene om at væsenet skulle ”æde med svinene”. Det nuværende jordmenneskes ernæringsorganer ligner i høj grad grisens, og deler i høj næringskilder med disse i form af mel, korn og vand.
- Væsenet har ”opdaget sin nøgenhed” og primitive dyriske tilstand, hvilket udtrykker de jordmennesker, der har opdaget og skammer sig over deres egen dyriske natur; deres dyriske sider og vaner. Det er mao. væsener, der længes efter en mere fuldkommen tilværelsesform end den dyriske.
- Det er ikke naturmennesket, som stadig eftertrafter og nyder den dyriske føde. Det er heller ikke det dogmatisk religiøse menneske, der lever i troen på at være udvalgt og frelst, hvilket jo afslører, at det mener sig selv være den tidligere fortabte men nu ”hjemvendte søn”.
- At de bliver syge og lidende, kommer ud for ulykker og besværligheder ligesåvel som de væsener, der ikke er troende.
- Sjæle, der ikke kan lede deres kontakt med materien eller medvæsenerne til en lys skæbne, forandres ikke af døden. De har den samme bevidsthed på den anden side af graven.
- Angeren.
- Den intelligensbetonede, gudsløse materialist; materieeksperten.
- At være ”Livsekspert”.
- Det har engang haft længsel efter at opleve virkninger, det ikke kunne opleve i sin daværende lystilstand som hvilede på opfyldelsen af dette fuldkomne livs love. Dets evne til at skabe lys, var blevet var blevet en automatfunktion som ikke længere krævede nogen ny tanke eller viljeindsats. Denne "livssiden" ved væsenet blev derfor ikke længere tilført nogen ”A.Viden”, i modsætning til de tillokkende tildragelser af disharmonisk natur som istedet begyndte at beskæftige væsenets tankefunktion; syndefaldet.
- Som en nødvendig befrielse fra væsenets forrige lystilstand, der ikke længere gav dets bevidsthed næring.
