Livets Bog III - Kosmisk kemi
Stykke 952 - 956
Svar:
-
Som frigjorthedsfornemmelsen (Livssubstans Nr. 37) og stedbundethedsfornemmelsen (Livssubstans Nr. 38).
-
Igennem fornemmelsen af dets eksistens gennem frigjorthedsfornemmelsen.
-
Vores fornemmelse af os selv som tilskuer til vores eget liv. Denne fornemmelse er i virkeligheden en indirekte oplevelse af „Selvet" eller „Jeg"et.
-
"Det stedbundne noget": „det timelige" (livssubstans Nr. 39) og „det frie noget": tilskueren, skaberen eller ophavet; det evige (livssubstans Nr. 40).
-
Gud, eller Faderen.
-
Uden kontraster ingen oplevelse. Da væsenet i en periode er uvidende om de livslove, der betinger den fuldkomne livsoplvelse, og handler derefter, indebærer det at indvidets livsoplelse i disse perioder kulminerer i kaos, dvs. ”helvede”. Derved får tilskueren til dette kaos lov til at opleve konsekvensen af sine egne ulogiske handlinger. Det kan derefter ønske sig modsætningen til denne mørke skæbne, og nå frem til at skabe denne, hvorved det får oplevelsen af sin suveræne frie vilje.
-
Forsvar for individets ejendele, dets religion såvel som materielle ting.
-
Dette at skabe smukke og fuldkomne Ting, i almindeligt arbejde saavel som i kunst.
-
Alt, hvad der overhovedet normalt kan tænkes og derfor kan blive til ønske og begær, kan blive opfyldt.
-
Defekte tanker de „falske Forestillinger" som de frembringer.
-
Fordi genstanden for et sådan drab (selvmord), slet ikke er skabt og derfor ikke hører under den del af livet som kan påvirkes. „Skaberen" kan ikke ødelægge sig selv, men kun det, han har skabt.