Livets Bog III - Kosmisk kemi
Stykke 928 - 942
Svar:
- En udefra „x. 3." kommende energi standser op i grænseområdet for „X l" og „X 2" og bliver til „stilhed", eller på en måde eet med „X l", hvorefter den igen bliver eet med „X 2", derefter befordres videre i sin bane ud i domænet for „X 3".
- Undfangelse er et princip, der gælder enhver form for modtagelse af sanseindtryk.
- Forskellige grader af behag.
- Igennem sine sansers åbne kanaler føler den modtagende part, indført i sit legeme og indre et frembrusende væld af nyt liv, der vibrerer i hver en nervefiber for først at standse op der, hvor den har bragt individet til kulminationsoplevelsen af behag og efterladende det i en bedøvelsens rus af vellyst, kærlighedsstimulans og glæde ved livet.
- Nej, der er kun en gradsforskel imellem de to kærtegnsudløsninger.
- Dette giver tilværelsen ”kolorit”, dvs. nuancer. uden disse nuancer ingen højeste eller mindste udfoldelse, og dermed ingen kontrast eller mulighed for oplevelse, da oplevelse er baseret på kontrast. Livet ville være et intet. Istedet skabes vha. koloritten livets detaljerigdom.
- Som de sorte eller mørke nuancer i fornemmelsesskalaen. I det kosmiske perspektiv er alle mørke bevidsthedstendenser glædesmateriale og glædesdetailler.
- Da alle livets detaljer kan inddeles i „det behagelige gode" og „det ubehagelige gode" udtrykker alt hvad der eksisterer en eller anden form eller grad af „godt".
- „Afgivelse" af energi
- At den afgivende part mærker den modtagende parts åbning af sin ånds intimeste kanaler for gennemstrømning af hele hans væsen, liv og kraft.
- Livets højeste fornemmelse, lykke eller salighed. denne koncentrationen af al livsoplevelse er det højeste harmoniske kontakt mellem de to parter for ”undfangelse” og ”afsendelse”.
- Kulminationen af „ubehag". ubehaget opstår når to væseners „modtagelse" og „afgivelse" af energi ikke har været i kontakt med hinanden. der har ikke været gensidig attrå.
- En hvilken som helst form for oplevelse og erfaring rodfæstes i ”X 2”. dette ”sæde” for individets „modtagelse" og „afgivelse" af energi er individets dybeste skæbneudspring og udgør således generalfunktionen i dets skæbne.
- Viljen. viljen er under jegets kontrol og resultatet af den fremtræder derfor, ligesom individet, i et uendeligt væld af variationer fra kulminationen af „ubehag" til kulminationen af „behag".
- „A. viden". viljens dagsbevidste forsøg på opnåelse af et begærs tilfredsstillelse.
- „B. viden". Processen hvorigennem „A. viden" omsættes til praktisk handlemåde igennem organer og lemmer.
- „C. viden". når villiefunktionen i det pågældende felt bliver så fuldkommen, at den bliver til automatfunktion.
- Ved at indvidet med dets vilje igennem mange gentagelser eller øvelser har fået udviklet sig selvstændigt dirigerende organer, så funktionen derved kan finde sted uden den sædvanlige, regulerende dagsbevidste indblanding fra individets side.
- Hjerte-, lunge, kirtel-, nyre- og leverfunktionen.
- En talentkerne er et organ, i hvilket talentet har sit sæde.
- Alle automatfunktioner er „talenter". de er fuldkomne i deres særlige felt.
- „Talentkernen" for „afgivelse" af energi vil være at udtrykke som identisk med „den maskuline pol", ligesom „talentkernen" for „modtagelse" af energi er identisk med „den feminine pol".
- Talentkernerne for de to „køn"; ”han” og ”hun”. Kulminationen af den „maskuline pol"s virkninger fremtræder for os i skabelsen af det fuldkomne „hankøn" eller „hanvæsen", ligesom skabelsen af det fuldkomne „hunkøn" er kulminationen af den „feminine pol"s virkninger.
- Kulminationen af en harmonisk ligelig udfoldelse mellem den maskuline- og feminine pol. Dette væsen har både fysisk og sjæleligt mistet sine skarpe robuste konturer til fordel for tegningen af et helt nyt væsen. det er ikke begrænset til at sanse enten „maskulint" eller „feminint", men har „dobbelthorisont".
- Til afsløringen af livets mysterium og gør individet til eet med „faderen", eet med „vejen, sandheden og livet".
- Det ”tredie køn”. det kærlighedsfyldte og livgivende „menneske", der opstår på basis af det dræbende og myrdende „dyr"s erfaring af undergang og ruin.
