Livets Bog III - Kosmisk kemi
Stykke 910 - 919
Svar:
-
Fordi de ikke har samme opfattelse af hvad humanisme er.
-
At de er tilknyttet skabelsesprocessens store mål.
-
A. De højeste Vise:
- Troen på en guddom og praktisering af næstekærlighed.
B. De kirkelige kristne samfund:
- De forkynder næstekærlighed, men lægger mere vægt på sakramentet om Guds nåde og syndsforladelse.
C. Materialistiske væsener:
- Håner det religiøse område og lovpriser intelligensens resultater som løsning.
D. Naturmenneskene:
- For naturmennesker, er det afgørende at kunne indynde sig hos Guderne og ånderne som man tror står bag alle naturens foreteelser. Man går ikke af vejen for menneskeofring.
E. Underverdenen:
- Vejen til en lykken er dyrets metoder: dvs. at være den stærkeste, den listigere, den klogere, med retten til at nedsable alt, hvad der står dem i vejen.
-
Det tyder på at de er en lille dråbe eller del af det store makrovæsens ønske og plan.
-
De bliver besjælede med de samme tanker.
-
De er underkastet ernæringens og formeringens love ligesom andet liv.
-
Fra det makroindivid som de selv er mikroindivider i.
-
Fra vores makrokosmos.
-
Fra det kendte til det ukendete. I dette tilfælde at bedømme det man ikke kan overskue i makrokosmos udfra det man kan overskue i mikrokosmos.
-
Man har ikke anvendt den logiske måde at håndtere det ukendte på; vha. det kendte, der hvor man kan iagttage tingene. I vores nærområde kan vi overalt iagttage at skabelse er et resultat af et levende ophav, hvilket gør det logisk, i al fald som hypotese, at antage et levende ophav også bag Klodens forvandling.
-
Fordi man ikke anvender den videnskabelige metode. Man docerer postulater, der ikke engang kan underbygges som hypotese.
-
Jordmenneskene har endnu ikke formået at fordele og administrere klodens overdådighed af livsressourcer logisk og naturligt.
-
Når myriader af klodens væsener er lidende og syge af mangel på adgang til de livskilder, der findes til overdådighed på Jorden, samtidigt med at evnen til at skabe adgang til livskilderne er i rivende udvikling.
-
Når intet som helst af klodens mennesker kan unddrages den for dets livs fysiske såvel som mentale sundheds retmæssige part af jordens ressourcer.
-
Menneskene har gjort sig livet lettere, men de nye færdigheder har også bragt megen skuffelse og elendighed ind i deres liv.
-
„Hvad er sandhed"? og „hvad skal jeg gøre for at blive lykkelig, blive glad ved livet og tilværelsen"?
-
Gennem religon, forskning og videnskab.
-
At jordens forvandling nu også tager form af etablering af institutioner, der kan uddanne menneskeheden.
-
Man kan iagttage den overdådighed, der er skabt til glæde for væsenernes legemligt og sjæleligt samtidigt med jordmenneskelige længsler eller begær imod de samme mål.
-
Udviklingen af jordmenneskehedens retfærdighedssans. Dets humanisering af politi- og retsvæsen og bekæmpelse af asocial adfærd.
-
At dø i kamp. At kunne sønderknuse og lemlæste, tortere og slavelænke medvæsener uden nogen som helst anden begrundelse end magt-, mord- og kampglæden.
-
De som døde en naturlig død.
-
Næstekærlighed.
-
Det kristne ideal: „Du skal elske din Næste som dig selv"?
-
Fordi det udtrykker en reaktion mod den mentalitet, der legemligt eller mentalt går ud på at myrde, dræbe, lemlæste eller baste og binde sin Næste.
-
Takket være omfattende camouflage, der forklarer krigen som „forsvar for humanisme" eller „nødværge".
-
Engang var det en sport at dræbe, eller myrde.
-
Humanismen er som en lysende atmosfære ”søluften” bag alt tilsyneladende Mørke (som det ses på symbolet ”Mørket”, symbol nr. 19). I citatet er ”oceanet”, den endelige kulminerende humanisme.
-
En symbolsk beskrivelse af klodens og menneskenes forvandlingsproces gennem lidelse fra liv til liv.
-
At bringe Jordmenneskeheden frem til et harmonisk forhold til klodens vældige livsressourcer.
-
Resultatet af alle væsenets fejltrin såvel som af dets retmæssige handlemåde. Dette fremkalder evnen til at skelne mellem manifestationer, der skaber velvære og dem, der er underminerer det.
-
En 100% evne til at opfylde alle livslovenes betingelser for lykke eller velvære for såvel dets medvæsener som for det selv.
-
Gennem alt hvad de overhovedet kommer i berøring med.
-
Det er Individernes første barnlige mentale forestillinger og forklaring på deres livs behagelige og ubehagelige realiteter.
-
Udfra dets egen oplevelse af og reaktion på livet, som f.eks. det primitive menneskes tendens til at blive irriteret og hævne sig.
-
Hvordi de udgør bedømmelsen en ukendt ting ved hjælp af det kendte. Hypoteser som har måttet forandres ligesom indenfor den autoriserede videnskabelige forskning
-
At vi kender til disse egenskaber i os selv.
-
At vi mangler kendskab til visse egenskaber, og dermed er at betragte som mindreårige.
-
Væsenernes selvoplevelse af ubehagelige virkninger af deres handlingers ufuldkommenhed eller lovstridige tilstand overfor næstekærlighedsloven; det Kristus kaldte for ”Helvedes ild”.
-
At man er i besiddelse af et vist kvantum selvoplevet materiale, der i bevidstheden kan afføde et spørgsmål, et „Hvorfor".
-
Denne tror sig være en tilstrækkelig kapacitet i det pågældende felt og docerer derfor sine fejlagtige følgeslutninger for omgivelserne.