Stykke 899 - 909 svar

Livets Bog III - Kosmisk kemi


Stykke 899 - 909
Svar: 
  1. Nej, ikke for den udviklede Forsker.
  2. Som en midlertidig fysisk tilstand. Virkninger, der opstår, når individet på ufuldkommen måde jonglerer med materien eller stoffet.
  3. Væsenernes senere fysiske liv, når disse er blevet fuldkomnere og fri af de dyriske, dræbende traditioner.
  4. Begær hvis tilfredsstillelse fordrer udløsninger af kræfter eller energier, der enten er gavnlige eller skadelige.
  5. Ja. „Det et Menneske sår, det skal det høste" er en videnskabelig kendsgerning.
  6. Individet har sat kræfter i bevægelse, der tilfredsstillede dets midlertidige begær, men samtidig blev årsag til de virkninger, der i dag gør dets skæbne ulykkelig.
  7. En ulykkelig skæbne er virkningerne af tilfredsstillelsen af farlige begær.
  8. Kunsten at skabe en lykkelig eller fuldkommen skæbne består i kun at tilfredsstille ufarlige begær.
  9. Her som tilfredsstillelsen af farlige Begær og høste deres konsekvenser, men i realiteten alle erfaringer, der høstes i materien.
  10. Gennem at høste lidelsesfulde virkninger af farlige begær bliver individet beriget med erfaringer, bliver fyldt med kundskab og visdom, så det tilsidst kender forskel på farlige og ufarlige begær.
  11. Individet bliver saligt.
  12. En Realitet igennem hvilken den højeste visdom opleves og bliver til erkendelse i det uvidende væsens bevidsthed.
  13. En symbolsk betegnelse for de mange lidelsesfulde erfaringer, der udgør den eneste eksisterende mulighed for at hjælpe de ufuldkomne væsener videre i deres udvikling, deres kundskabs- eller visdomstilegnelse.
  14. Til „Himmeriges Rige".
  15. Et primitivt individ måtte forblive på sit midlertidige mørke og primitive Stadium.
  16. En foreteelse, der med urokkelig sikkerhed træder i funktion i et hvilket som helst tilfælde, ligegyldigt hvor stort eller lille, hvor individet handler forkert.
  17. Verdensgenløseren henviser til denne ild i situationer, hvor væsenerne er så uintellektuelle, at de ikke kunde undervises eller lære af andres erfaringer.
  18. Det er ligeså normal og kærlig en foreteelse som alle jesus såkaldte „mirakler".
  19. At det er et hjemsted for lidelser og smerter. Ordene gør op med forestillingen om et evigt straffested, da en levende person ville dø af ild og flammer ligesom en død ånd i øvrigt ikke påvirkes af materiel ild.
  20. Graden af hvad vi kan „nænne" eller ikke „nænne" overfor vor næste; mennesker, dyr eller planter.
  21. Ved en skala fra en mindre til større og større repræsentation af dette ikke at kunne nænne at påføre andre væsener gene eller lidelser.
  22. Da ingen kan opfylde idealerne her og nu, ville de være meningsløse.
  23. Fra inhumane og primitive handlinger af hævn, forfølgelse, myrderi og lemlæstelse af andre Væsener. Til væsener, der ikke nænner at påføre andre væsener sorg og bekymringer, og derfor i større eller mindre udstrækning hellere selv vil påtage sig lidelserne.
  24. Vækst. Skoleundervisning. At alle mennesker befinder sig på et trin med under- og overliggende trin.
  25. At vi må have oplevet dette underliggende plan indtil en sådan grad at man er blevet helt mæt på vedkommende mentale felt.
  26. Alt det, vi ikke har oplevet og ikke ejer i os som udlevet erfaring.
  27. Der hvor man til overdådighed er „gammel i gårde" eller kender felterne ud og ind.
  28. Et bevis for en vækst, der ikke har sin begyndelse eller afslutning i vort nuværende liv.
  29. På grund af vores særlige sult og begær. Vi befinder os netop på det trin hvor vi kan få udløst disse begær og bevæge os væk fra tilstande vi er mætte af.
  30. Det kan vi ikke. Altså er den mættelse vi oplever ikke erhvervet i det nuværende Liv.
  31. Ved at vi ikke alle vil eller længes efter det samme.
  32. Hvis forsynet kunne skabe og anbringe væsener hvor som helst på en skala ville de mange lidelsestilstande, der følger af visse trins længsler og begær, kunne undgås. Det måtte i så fald være forsynets formål at pine og plage individerne at placere dem på disse trin og ikke på overliggende trin. Forsynet måtte i så fald være perverst.
  33. Den stemmer ikke med den altomfattende logik vi er vidne til i naturen omkring os. Lige fra konstruktionen af et lille blad til Jordens udvikling fra en glødende ”ildsky” gennem afkølede tilstande, til vegetation, animalsk liv og rigeligt med føde til alle. Samtidigt er naturens detaljer en nydelse for syn, duft og hørelse.
  34. Naturen
  35. Tværtimod, dens rigdom på lys og varme, føde- og næringsmidler samt naturskønheder er allerede fremtrædende i overdådighed i forhold til antallet af de levende væsener, der skal leve i dens sfære.
  36. Dette er fordi skabelsesprocessen endnu ikke er færdig.
  37. Klodens fysiske forvandling fra ildtilstanden frem til at være en bolig for menneskene udtrykker det færdige, mens menneskenes lidelser udtrykker deres ufærdige stadium.
  38. Menneskenes oprindelige dyriske selvopholdelsesdrift, baseret på selvisk begær. Den leder til at menneskene med kraft, magt og list kaster sig over værdierne uden hensyn til andre væsener.
  39. Medens jorden bevæger sig frem igennem himlen og indhyller sine passagerer i en overdådighed af alle nødvendige velværegivende livs- eller salighedsværdier, dræber, myrder og forfølger de samme væsener hinanden.
  40. Mangel på tænkning og overblik over deres virkelige situation.
  41. Det er ulogisk at den skabende magt, der igennem årmillioner har forvandlet de gloende materier til en så vidunderlig himmelsk bolig, som jordkloden, og de levende væseners organismer til harmoniske hensigtsmæssige organismer og sanseredskaber, skulle have haft den nuværende tilstand af kaos, disharmoni, jammer og elendighed som mål.
  42. Allkærlighed eller humanisme.
  43. Påstanden om en skabelse, der udmunder i „Synd" og „evig Fortabelse" for nogle og lykke, salighed og kærlighedsudfoldelse overfor nogle få Guds favoritter, gør skabelsen til en fiasko hvad de ”fortabte” væsener angår. Det strider mod påstanden om ”Guds fuldkommenhed”.
  44. I et mikroskopisk tidsrum.
  45. Fordi, det første har haft længere tid og er nået frem til planens bestemmelse, medens det andet endnu ikke er færdigskabt.
  46. At Jordmenneskenes uharmoniske område skal bringes til at passe harmonisk ind i jordklodens harmoniske område.
  47. Profeterne, de vise eller menneskehedens største repræsentanter
  48. Ethvert nuværende politisk parti, enhver religiøs sammenslutning, sekt eller forening påberåber sig at arbejde for humanisme, ligesom enhver krigsførende part.
  49. Manifestationen af forståelse, retfærdighed og menneskerettigheder for ethvert individ og nation.