Livets Bog III - Kosmisk kemi
Stykke 742 - 750
Svar:
- Ja, hvis væsenerne ikke havde eksisteret før, kunne de let være blevet født ind i de højeste stadier. Men fakta viser jo, at ikke alle væsener er født ind i de højeste stadier. De Det er fordi væsenerne har levet før og har meget forskellige oplevelser og dermed forskellige talenter, at de er født ind i forskellige stadier.
- Den Almægtige Gud skulle så puste liv i os uden nogen anden regel for det liv og den skæbne, han giver hver enkelt, end tilfældighed og formålsløshed. Djævelen skulle forsøge at friste os til foreteelser, der skulle resultere i et evigt helvede. Der skulle vi så med fordel kunne sætte vores vilje ind og eventuelt sejre. Men det ville jo være fuldstændig udelukket at vinde over den Almægtige.
- Mættelsen af barbariets primitive levevis resulterer i en sult efter humanisme. Denne mætning af mørket og den deraf følgende længsel efter lys udgør forudsætningen for, at kristendommens idealer kan vinde indpas i menneskers bevidsthed.
- Da intelligensen begyndte at blive indstillet på religionens problemer, lavede den større eller mindre revner i de troendes mere eller mindre fejlagtige og ukultiverede følelsesmæssige holdning. De store religiøse facitter blev oftere og oftere adskillepunkter i stedet for forenende.
- De kirkelige myndigheder mangler det logiske mellemled, der forbinder de store religiøse konklusioner med virkeligheden. Et evigt liv efter døden kan ikke retfærdiggøre væsenernes nuværende ufortjente lidelser, ligesom et evigt liv ikke er noget, der kan opstå.
- At kræve, at et uskyldigt individ ofres, for at de skyldige kan gå fri, er et krav, der ikke kan være et almindeligt jordisk menneske værdigt. Det minder om hedenskabets eller fortidens barbari.
- Manglen på intellektuel undersøgelse og den deraf følgende forståelse af forbindelsen mellem trosobjektet og oplevelsen af det daglige liv.
- Skæbnen ses i en evigheds sammenhæng, hvor reinkarnationsprincippet udgør løsningen på det levende væsen's personlige forbindelse med naturens evige skabelsesproces. Det levende væsen skaber selv sin skæbne. Hvad et væsen sår, skal det høste. (Karmaloven). Da det levende væsen er udødeligt, bliver alle oplevelser, både ubehagelige og behagelige, ubetinget til gavn og glæde for det levende væsen. En hundrede procents retfærdighed og kulminerende logik viser sig dermed som grundlag for placeringen af de levende væseners placering på udviklingsstigen.
- Se st 750.
