Livets Bog III - Kosmisk kemi
Stykke 731 - 741
Svar:
- Den grundlæggende konklusion i livets mysterium nr. 10 er udødelighed baseret på resultaterne fra st 705-725, som st 730 gav overblik over.
- 1) At vi kan se, at livet er retfærdigt.
2) Årsagerne til skæbnen afsløres, og forestillingen om tilfældighed som den virkelige årsag bag individers skæbne må revideres.
3) Det levande væsen blir herre over tiden.
4) Da tid ikke længere er en hindring, bliver det gennem træning muligt at opnå perfektion i ethvert bevidsthedsfelt.
- a) Uopfyldte længsler og begær, som kan tilfredsstilles i nye liv.
b) Generalsummen af hele væsenets udviklingstrin.
- Hvis naturen kunne skænke et individ overdådige geniale evner i medfødt gave, ville disse evner jo være opstået ud af "ingenting". Men da "ingenting" ikke kan blive til "noget", kan de pågældende evner og talenter ikke udgøre et "noget", der er opstået fra "ingenting". Hvordan er evnerne eller talenterne så opstået? Vi får svaret i det gamle ordsprog: "Øvelse gør mester".
- At bevidst bemestre en ting udgør et talent eller en prædisposition. For at blive mester skal man opleve, hvilket vil sige lære. Men at lære er det samme som at genopleve en ting, indtil man bevidst bemestrer den. Dette mesterskab udgør et talent eller en prædisposition.
- Udviklingen af et talent strækker sig fra de første primitive famlende forsøg frem til det mest storslåede kulminerende geni. Hele dette udviklingsområde repræsenterer en skala af stadier, og ethvert levende væsen kan ikke undgå at repræsentere et eller andet stadie i transformationen fra primitivitet til geni. På nogle områder kan væsener have så stort talent, at det umuligt kan være erhvervet i ét liv, men kræver flere liv. Allerede i spædbarnsalderen besidder væsenerne "mere erfaring" og "mindre erfaring" i forhold til andre spædbarn, hvilket gør de tidligere liv til en levende synlig realistisk virkelighed i det nuværende liv.
- Målestokken er den skala af trin, som de forskellige grader af erfaring eller talenter repræsenterer. Inden for et bestemt felt kan individets talent markeres som mere- eller mindre erfaring i forhold til et bestemt trin.
- a) Forskellene i individets prædispositioner bliver et udtryk for uretfærdighed.
b) Hvor kommer de mange talenter, der kendetegner moderne mennesker fra? Talenter, der ikke eksisterede i fortiden?
c) Hvorfor arves i visse tilfældfe talenter, som ellers kun kan erhverves ved tankekoncentration og øvelser?
d) Børn er ikke kopier af deres forældre.
- "A-viden" er talentets første stadie og er almen viden.
"B-viden" opstår, hvor væsenets viden har nået praksisudøvelse eller er blevet en permanent, men stadig bevidst manifestation af vilje. "C-viden" er det stadie, der opstår, når en viljesmanifestation eller "B-viden" er blevet manifesteret i et sådant antal gentagelser, at den er vokset til automatisk funktion. Et talent som i overordnet set kan fungere uden væsenets særlige koncentration eller bevidste deltagelse.
- Da organismens indre funktioner hovedsageligt udgøres af automatiske funktioner, såsom blodcirkulation, fordøjelse, kirtelfunktioner, vævsfunktioner osv. og dermed udtrykker "C-viden", hvilket altså vil sige: viljefunktioner, som er blevet rutine i en sådan grad, at de er blevet til uafhængige automatiske funktioner, og da disse viljefunktioner kun kan være begyndt som bevidst viden eller erfaring, åbner der sig her gennem væsenets nuværende organisme et panorama af evigheden af en sådan rang, at al mystik forsvinder, idet det samme panorama i sig selv er en fuldstændig intellektuel åbenbaring, der åbenbarer den perfekte logik eller plan bag den samme organismes funktioner selvindlysende eller naturlig.
- Uden genfødsel bliver ethvert udviklingstrin ikke blot en total overflødighed, men også en fuldstændig umulighed. Hos de væsener, der nu lever, er det inderste ønske en højere og smukkere eksistensform. Væsener, der kommer efter os, som aldrig har levet før, kan ikke have ønsket eller savnet denne perfekte og højere eksistens. Nye generationer, det vil sige væsener, der aldrig har eksisteret før, kan umuligt være mættet af hverken primitive eller intellektuelle eksistensformer. De må af natur være fuldstændig immune over for det ene såvel som det andet. Et sådant væsen måtte blive lige lykkeligt i enhver normal eksistensform, uanset på hvilket stadie det måtte blive født. Da et sådan tænkt væsen ville opnå den samme lykke uanset, dets stadie på udviklingsskalaen, ville disse stadier være fuldstændigt meningsløse.
