Stykke 719 - 730 svar

Livets Bog III - Kosmisk kemi

Stykke 719 - 730 
Svar:

 

  1. Naturen ved intet om at skabe kaos, her foregår alt planmæssigt med hårfin logik. Kaos er den kappe, som enhver ting er iført ved sit første møde med en sanseevne. Når vi opfatter noget som kaos, betyder det, at det nævnte noget kun er i forgården eller yderste periferi af vores sanseområde. Det er stadig omsluttet af fjernhedens tåge.
  2. Nej. Dette krigskaos udføres ikke af sin ophavsmand med hensigten, at det ikke skal tjene et formål, tværtimod skal det tjene netop det formål at binde eller uskadeliggøre musikstanderen. Men dermed er det jo ikke kaos!
  3. De utilfredsstillede ønsker, forhåbninger eller begær, som et væsen repræsenterer ved organismens død, er ikke udtryk for kaos, men fremstår i højeste grad som del af en trinvis frigørelse i en logisk eller målrettet plan. Gennem de uopfyldte længsler fremgår det tydeligt, at væsenet ikke er fuldendt ved organismens død.
  4. Den evige del af væsenet, X1 og X2, eksisterede før den nuværende fysiske organisme og vil ligeledes eksistere efter dens undergang. Dette evige ”noget” må derfor have påbegyndt skabelsen af ​​sin nuværende organisme på et bestemt tidspunkt. Det faktum, at denne skabelsesproces opstod i interaktion med de to forældre, forhindrer ikke væsenet i at udgøre det absolut øverste kommanderende eller viljebærende ”noget” i skabelsen af ​​denne organisme.
  5. Ethvert væsens fysiske organisme bliver meningsløs, hvis den ikke ses som et brudstykke af den idé eller plan, som alle levende væseners organismer tilsammen gør til virkelighed.
  6. Eksistensen af ​​en idé eller plan, der for sin fuldkommengørelse, kræver intet mindre end evigt liv.
  7. Opfyldelsen af julens budskap "Fred på jorden".
  8. Hvis han ikke levede i dette håb, ville hans velbefindende udelukkende være baseret på håbet om ting, der ville gå i den modsatte retning af udviklingen. For at være i kontakt med dette, måtte han ønske sig mentalt mørke og atter mørke.
  9. Genom förekomsten av otillfredsställda begär vid den fysiska organisnens undergång framgår det, att dessa begär utgör led i ett kretslopp av så stort omfång att tillfredsställelsen av dessa krä­ver förekomsten av ett kretslopp av större dimensioner än organis­mens livstid. Gennem eksistensen af ​​utilfredsstillede begær ved den fysiske organismes undergang fremgår det, at disse begær udgør et led i en cyklus af så stort omfang, at tilfredsstillelsen af ​​disse kræver eksistensen af ​​et kredsløb af større dimensioner end organismens liv.
  10. Utvecklingsstegen är en synliggörelse av att jaget skapar organism efter organism mer och mer fullkomlig, mer och mer tjänlig för ett tilltagande högre och högre intellektuellt medvetande. Utvecklingsstegen skulle vara en total omöjlighet, om det inte var något i eller bakom organismerna, som överlevde denna och kunde önska och begära denna tilltagning i fullkomlighet, som utvecklingsstegen represen­terar eller är en uppfyllelse av. Väsendenas önskningar stämmer så­ledes starkt överens med den tilltagande fullkomlighet som utveck­lingsstegen uttrycker.Udviklingsstadierne synliggør, at jeget skaber organisme efter organisme, mere og mere fuldkommen, mere og mere egnet til en stadig højere og højere intellektuel bevidsthed. Udviklingsstigen ville være en total umulighed, hvis der ikke var noget i eller bag organismen, der overlevede den og dermed kunne ønske og kræve dennes højere og højere fuldkommenhed, som udviklingsstigen repræsenterer og er en opfyldelse af. Væsenernes ønsker passer dermed perfekt med den tiltagende fuldkommenhed som udviklingstrinene udtrykker.
  11. Stykke 730 udgør et tilbageblik over stykkerne 705-729.