Livets Bog III - Kosmisk kemi
Stykke 683 - 697
Svar:
- Logik og planmæssighed afslører, at alt i tilværelsen er et udtryk for bevidste funktioner. Der er således tanke og bevidsthed bag alle naturens skabelses processer. Grundfacit nr. 4 er: Tænkning og idéskabelse.
- Grundfacit nr. 5: Det levende væsen. Alt er levende! Trekanten, stjernekorset og solen symboliserer selvet, manifestationen og organismen, eller X1, X2 og X3.
- Grundfacit nr. 6: Jeg og det. Først vækkes bevidstheden om den ydre fysiske verden, derefter tankens evne til at adskille væsenets egen krop fra omgivelserne. Det begynder at skelne mellem sig selv og omgivelserne. Den første elementære form for "jegbevidsthed" er opstået.
- Grundfacit nr. 7: Den årsagsløse årsag. I Grundfacit nr. 2 er alle årsagerne selv virkninger.
- Jeget er ikke en materiel virkelighed.
- Erfaring er foranderlig. Sanse- eller oplevelsesevnen er en kombination af virkninger og dermed identisk med en funktion.
- Jeget kan ikke måles eller vejes og er derfor ikke direkte tilgængeligt for sansning.
- Som betinget af et perspektivforhold. Naturens kreative processer repræsenterer mentalitetens fjernzone, mens menneskers egne kreative processer repræsenterer nærzonen. Det er logisk at antage, at forholdene i nærzonen - som er det område, hvor man ser tydeligst - også kan overføres til at gælde i fjernzonen. Når vi for eksempel i nærzonen er vidne til, at intet opstår af sig selv, hvorfor skulle vi så antage, at ting i fjernzonen kan skabe sig selv?
- Jeget udgør en for vilje, tanke og handling årsagsløs årsag. Denne årsagsløse årsag er identisk med vores eget jeg. Definitionen af denne årsag er, at den udgør et "evigt navnløst noget, der er".
- Jegets skabeevne er, ligesom jeget, evigt. Hvis skabelsesevnen ikke altid havde eksisteret, hvordan kunne den så være opstået? En evig virkelighed kan imidlertid ikke forklares med en timelig analyse, derfor må skabeevnen også udtrykkes som et "evigt navnløst noget, der er".
- Det skabte er identisk med det evige resultat af X1 og X2. Det kombinerede resultat af disse to faktorer bliver identisk med et evigt resultat og udtrykkes derfor på samme måde som de to andre principper som "evigt navnløst noget, der er".