Livets Bog III - Kosmisk kemi
Stykke 657 - 668
Svar:
- En invaliditet hos et makrovæsen gør tilværelsen eller livsbetingelserne mere barske og tvære for mikrovæserne. Jordorganismen har en lille invaliditet, som er til gene for jordmenneskene, idet aksehældningen er skyld i, at dagen ved midsommertid er mere end tilstrækkelig til den jordmenneskelige mentale udfoldelse, mens den til gengæld om vinteren er altfor kort. Dette misforhold er tydeligst i polaregnene, hvor der ikke er nogen nat om sommeren og ingen dag om vinteren. Jordaksehældningen afstedkommer også et strengere klima med kulde, frost og sne om vinteren og for megen varme om sommeren.
- Jordjeg'ets plads er stadig i det dræbende princips zone. Aksehældningen er en af de ufuldkommenheder, der endnu knytter sig til dens skæbne, og som yderligere er med til at betinge kvaliteten af dens mikroindividers nuværende skæbne.
- Menneskene kommer til at kæmpe med generne af aksehældningen og får derved en forceret udvikling eller en større udviklingsmulighed end før. V.hj.a. kunstigt lys og kunstigt klima (huse) overvindes generne af manglende lys og strengt klima. Den tekniske kunnen og hele det kulturelle liv er frugten af jordmenneskenes permanente kamp mod aksehældningens virkninger.
- Det kan aldrig være et udtryk for normalitet, at en makroorganisme i sig selv i større eller mindre grad er ødelæggende for sine egne normale og derfor uundværlige mikroorganismer. Jordens situation må således betragtes som en abnormitet, der igen er det samme som en invaliditet.
- Evig sommer, som det bedste septembervejr, dag og nat lige lange, forbedret energisituation, m.m. Se iøvrigt stk. 661
- En overdreven tyngdeudfoldelse i jordens bevidsthed, en for voldsom mental udfoldelse er skyld i jordaksehældningen. Denne mentale udfoldelse har været rettet mod væsener i jordens eget mellemkosmos d.v.s. andre kloder eller himmellegemer. Denne mentale tyngdeudfoldelse kan have fået fysiske følger f.eke. i form af en kollision eller en anden fare truende situation, på ramme måde som et hidsighedsanfald kan få et fysisk udslag i form af et par øretæver.
- Teknisk kunnen, kendskab til elektricitet og store opfindelser, så vi er godt på vej til at opfylde det Guddommelige bud om at gøre sig jorden underdanig.
- Ved en forceret udvikling er det ikke tiden, det drejer sig om. Det, som det drejer sig om, er at skabe udviklingsmuligheder, der jo er baseret på oplevelsen af kontraster. Når det levende væsen oplever en forceret udvikling skyldes denne oplevelse ikke hastværk, men derimod en udvidet oplevelsesmulighed.
- Væsenerne skal også have mulighed for at opleve kontraster på dette område. Begrebet hvile fandtes ikke hvis modsætningen arbejde eller aktivitet ikke eksisterede.
- For jordkloden ville det være et voldsomt chok, en gigantkatastrofe, hvis jordaksen vendte tilbage til den lodrette stilling - jordskælv, oversvømmelser, isafsmeltninger o.s.v. På sit nuværende udviklingstrin ville kloden ikke kunne få en sådan grov karma. Ingen væsener kan påføres en skæbne, de er vokset over, og jordklodens "pluselige" tilbagefald vil således være en umulighed. Ethvert udviklingstrin har sin skæbnebegrænsning.
- Dommedag er ikke andet end den normale sjælelige krise, der altid må gå forud i et individs mentalitet, før den helt bliver taget i besiddelse af "den hellige ånd" eller får "den store fødsel". For jordjeg'ets bevidsthed er Dommedag et mentalt opgør med den selv, en indre bedømmelse af dens væsens natur til fordel for en ny, og fremtidig til det bedre forandret både fysisk og mental livsform.
