Livets Bog III - Kosmisk kemi
Stykke 1000 - 1010
Svar:
- Argumentet er, at hvis der var engang hvor skabeevnen ikke fantes, hvordan skulle den så have blevet til?
- ”Moderenergien” og ”Livets syvende grundenergi”,
- Da skabe, og sanseevnen evigt har eksisteret, må der også til evig tid have eksisteret et resultat af denne sanseevne.
- Timelig analyse: En analyse af en tilstand, der hele tiden er under forvandling. Som når vi f.eks. siger, at den eller den person er rasende eller kærlig.
Evig/kosmisk analyse: En konstatering af den evigt foranderlige bevidsthed ”X. 3”.
- „Treenigheden", de tre X’er, der betinger hinanden.
- De deler den samme treenige grundanalyse og kosmiske generalstruktur.
- Noget som er. „X", med en evig skabeevne „X. 2" og et deraf følgende evigt resultat ”naturen”, „X. 3" med alle dens evigt skiftende bevægelsesarter og forandringsprocesser, former og organismer.
- Livssubstanserne udgør en uddybelse af grundfacitterne. Hver og en behøves for det fuldkomne livs eksistens.
- Evigheden er selve verdensaltet.
- For overhovedet at kunne sanse noget såkaldt ”ondt”, må der også være en modsætning, altså det
såkaldte „gode".
- Vi udgør det af evigheden, uendeligheden og almagten, der oplever og sanser livet. „Jeg"et eller „Selv"et.
- Hvis ikke samme „jeg" var det „faste punkt" i os, hvorledes kan det da gå til, at vi oplever detaillerne i livet passere forbi os den ene efter den anden, tanke efter tanke, oplevelse efter oplevelse, jordliv efter jordliv?
- Analysen må have et ophav. Det som kan analysere materien, må være udenfor eller stå i kontrast til materien.
- Det er kun ved vor egen afvigelse fra en ting, at vi kan opleve denne Ting.
- Ja, som en teoretisk oplevelse.
- Det „faste Punkt". Om dette Punkt, vores identitetsfornemmelse, drejer hele tilværelsen sig.
- Inden indvielsen er det indpakket i en „timelig" emballage eller er camoufleret i mål- og vægtfacitter.
- En Reaktion imellem det „faste punkt" og „bevægelsen".
- Hvis den kun var en „grad" af „stilhed", en art „bevægelse", der var så „langsom", at den for vore sanser måtte forekomme som „stilhed", ville den i et andet perspektiv være et legeme, da der ikke er nogen grænser er for, hvor stort eller lille et legeme eller en organisme kan være.
