Den følgende introduktion er ikke skrevet af Martinus selv, men beregnet som en introduktion til hans egne forklaringer. Klik på symbolet og se en forstørret udgave!
Når livet er et mysterium
Kosmisk bevidstløshed
– Symbol nr. 5
For den der ikke kender sig selv helt til bunds, er livet en gåde.
Kendskabet til den fysiske verden og vores egen organisme er ikke nok til at besvare de evige spørgsmål: hvorfra, hvortil og hvorfor?
Intolerance – uvidenhedens symptom
Intolerance – Symbol nr. 3
Uvidenheden påvirker ikke blot vores oplevelse af livet og skæbnen. Den gør det også svært at forstå de andres opfattelser, når de afviger alt for meget fra vores egen. Der opstår let intolerance mellem individer, folkegrupper og nationer (de to stjernefigurer) med følgende konflikter og krige (verdensbranden).
For at forstå sine medmennesker må man først kunne forstå sig selv. Men denne forståelse – løsningen på livets mysterium – kræver et evigt verdensbillede!
Alle levende væsener er udødelige
Det levende væsen 1
– Symbol nr. 6
”Bag” vor fysiske organisme findes den usynlige bevidsthed, dvs. vores tanker, følelser og forestillinger. Bevidstheden reguleres af ønsker, begær og vilje. Bag disse findes selve livet, vores evige uendelige jeg.
Skaberen
Det evigt levende i os er ikke materielt. Det er ikke sammensat af mindre dele, som alt det skabte og forgængelige. Det er udeleligt, ubegrænset og evigt. Den hvide trekant i toppen symboliserer ophavet til det skabte – vores inderste skaber.
Skabeevnen
Jegets evige evne til at synliggøre sin ubegrænsede natur i tid og rum symboliseres med det violette felt i midten.
Det skabte
Den nederste del med de lodrette farvefelter symboliserer vores timelige oplevelses-redskaber, dvs. vores organisme og bevidsthed, som vi udvikler fra liv til liv. Det skabte er primært af åndelig natur, den fysiske krop er blot et midlertidigt redskab for oplevelse af livet i den materielle verden. Vi lever således i to verdener, men er i øjeblikket kun bevidst i én – den fysiske verden. Når vi sover, oplever vi primært på det åndelige plan, når vi er vågne primært på det fysiske plan. Symbolets øverste dele betegnes i Det Tredie Testamente for over- og den nederste del for underbevidstheden, der består af dags- og natbevidstheden.
Verdensaltet er et evigt, uendeligt levende væsen
Det treenige princip – Symbol nr. 8, 9, 10
Livet udgør et universelt, evigt princip som er ens overalt. Gud og de evige gudebørn deler samme grundanalyse – ét evigt treenigt princip. Når vi kender os selv, oplever vi os som ét med det samlede, evige og uendelige levende verdensalt, dvs. Gud. Cirkelformen symboliserer, at Gud og gudesønner er evigt forenede.
Den hvide cirkel
Symboliserer dette Jeg – vores evige inderste kerne og faste punkt. Det er ophavet til al skabelse og forandring i verdensaltet. Gud findes i alle og synliggør sig gennem alle. Her symboliseres det evige Jeg med en cirkel. Vi har alle samme Fader. I Gud lever, røres og ere vi – alle uden undtagelse.
Den violette skive
På samme måde som hullerne i en kugleformet lampeskærm fordeler ét og samme lys i flere stråler, opspalter moderenergien (violet) tilsyneladende ”den ene” (evigheden og uendeligheden) til ”de mange” (tid og rum).
Den farvede cirkel
Symboliserer det evigt skabte og timelige aspekt af livet. Hertil hører bevidstheden og den materielle verden. De tre evige principper, Skaberen, skabeevnen og det skabte udgør ét udeleligt princip, som det ses af næste symbol. Med det evige aspekt forbundet med det timelige aspekt kan vi begynde at skue den guddommelige skabelsesplan.
Den guddommelige verdensplan
Det evige verdensbillede, det levende væsen II, den evige Guddom og de evige Gudesønner
– Symbol nr. 11
Den evige skabelsesplan
Alle levende væsener har, ligesom Gud, et evigt jeg, der overlever enhver skabt ting. Da vi er udødelige kan vi drage nytte af alle erfaringer – liv efter liv. Alle oplevelser viser sig – i sit slutfacit – at være til nytte og glæde for alt og alle. Den guddommelige skabelsesplan udfolder sig fuldstændigt kærligt, logisk og planmæssigt.
Det evige livs grundlov
For at skabe oplevelse kræves kontrast. De største bevidsthedsmæssige kontraster i livet er behag og ubehag eller ondt og godt. For at kunne opleve det ene, må man også opleve det andet. Set ud fra evighedens perspektiv er lidelse og smerte et ubehageligt gode. Vi overlever som sagt alle mentale kontraster og drager fordel af dem på sigt. I den fysiske verden skabes kontrasten af mørke og ubehag. I den åndelige verden oplever vi kontrasten af lys og alkærlighed.
Livets scene
Denne evige oplevelse sker via 6 tilværelsesprincipper; planteriget (rød farve), dyreriget (orange), det rigtige menneskerige (gul) visdomsriget (grøn), den guddomme- lige verden (blå) og salighedsriget (lys indigo). Her foregår livets evige vekselvirkning mellem Gud (hvid stjerne og strålefelt) og Gudesøn (cirklerne yderst).
Planteriget
Det er vores mættelse af lyset og begæret efter kontrast, der leder os fra alkærlighedens lyszoner til den fysiske verden. I planteriget begynder tilpasningen til livet i det dræbende princips sfære. Den nye bevidsthed gennemgår her sin allermest primitive fase kun med evne til at ane forskel på behag og ubehag.
Dyreriget
Naturens påvirkninger af plantevæsenet gennem tusinder af år, stimulerer skabelsen af organer for dagsbevidst oplevelse på det fysiske plan. Dermed er plantevæsenet blevet til dyr (orange). Tilpasningen til det dræbende princip kan tydeligt iagttages i udviklingen fra plante- til dyreorganisme med angrebs- og forsvarsredskaber. Dyret må overvinde eller flygte fra fjenden. Dets organisme udgør føde og det må derfor beskytte sig med alle midler. Selvopholdelsesdriften bliver stimuleret.
Overgangen fra dyr til menneske
Det jordiske menneske er fortsat delvist et dyr og lever derfor endnu i høj grad under dyrets livsbetingelse; magt er ret. Selvom de humane verdensreligioner i tusinder af år har stimuleret menneskene bort fra brugen af det dræbende princip, er de humane evner stadig af langt yngre udviklingsdato.
Det kræver sin tid at udvikle sig fra selviskhed og overlevelsesinstinkt til det modsatte; det kærlige, tilgivende sindelag. Men processen sker automatisk ved at ”vi høster som vi sår”. Drabsmoralen fører til lidelse for os selv hvilket skaber længsel efter kontrasten, det humane. Med tiden opstår modtagelighed for alkærlighedens ideal og intellektuelle forklaring.
Menneskeriget
Formålet med Det Tredie Testamentes evige verdensbillede er at vejlede menneskeheden gennem det sidste stadie af overgangen fra dyr til menneske. Vi er ved at blive født ind i et nyt rige. Intellektet der blev udviklet i kampen for tilværelsen muliggør nu forståelsen af mere og mere avancerede opfattelser af os selv og verden. Med harmoniseringen af hjerte og forstand åbner sig efterhånden den uendelige kosmiske bevidsthedshorisont. Da er vi blevet ”færdige mennesker i Guds billede”, og beboere i det rigtige menneskerige (gul), hvor alkærligheden er praksis.
De åndelige riger
Herfra fortsætter rejsen gennem de næste evige kærlighedszoner (grøn, blå og lys indigo), hvor det evige kredsløb kulminerer i lys- og lykkekontrasten.
En universel verdensplan
Den evige verdensplan gælder for såvel store som små væsener. Det fysiske verdensalt er opbygget som liv inden i liv, nedad og opad i det uendelige. Alt passer sammen som tandhjul i et urværk.
Universets myriader af levende væsener i mikro- mellem- og makrokosmos har alle samme enkle, evige grundanalyse. Den ydre forskellighed afspejler blot variationer over livets 6 tilværelsesprincipper.
Vores makrovæsen, Jordkloden, er også på vej mod kosmisk bevidsthed (den lille stjernefigur). Dets ”kosmiske fødsel” inden for de næste 3.000 år, udgør overgangen til det fuldkomne menneskerige, Guds rige, på jorden. Herefter er det retten, og ikke magten, der afgør alle anliggender.
Det er ikke tilfældigt, at Martinus har valgt at placere de følgende to symboler på for- og bagsiden af sit værk:
Mørket
Bagsidens symbol hedder; Gennem indvielsens mørke – helvede eller ragnerok
– Symbol nr. 19
Det dræbende princip
Den store orange bue og sværdet fra venstre symboliserer en mørk handling, der kommer over individet (den hvide trekant). Her svares med hævnens princip (sværdet), som vi kender det formuleret i det Gamle Testamente: øje for øje og tand for tand.
Vi høster som vi sår fra liv til liv
Med det kosmiske syn ses, hvorledes vi selv skaber vor skæbne fra liv til liv (orange firkanter), afbrudt af hvileperioder i de åndelige verdener (gule firkanter).
Det dræbende princips konsekvenser
Krig, politiske og religiøse kampe, fattigdom, sygdom og nød, skyldes uvidenhed om evigt liv og skæbneloven. Man tror, at man kan så krig og høste fred.
Først efter høsten af lidelserne fødes forståelsen af livets kærlighedslov, ”Elske Eders fjender og velsigne dem, som forbander Eder, gøre dem godt som hade Eder, og bede for dem som krænke og forfølge Eder”.
Kødspisningen er yderligere et eksempel på, at menneskene ”ikke vide hvad de gøre”. Al lidelse vi påfører andre levende væsener, store såvel som små, vender tilbage til os selv. Vulkanen symboliserer naturkatastrofer – og viser, at vi ikke er helt beskyttede i forhold til vort makrovæsen, Jorden. Vi udgør selv et makrovæsen i forhold til vor organisme. Hvis vi byder den ringe kår, fødes vi i ydre naturområder, der er tilsvarende farlige. Men selv under mørkeindvielsen, i ”det dræbende princips sfære”, er vi omgivet af alkærligheden (stråleglorien). Den modtagelige sjæl kan altid finde vejledende lys, der viser vej ud af mørket.
Lyset
Forsidesymbolet hedder: Det færdige menneske i Guds billede efter hans lignelse
– Symbol nr. 23
Det livgivende princip
Her illustreres det Nye Testamentes alttilgivende moralprincip – målet med udviklingen. De to forbundne hænder symboliserer, at det kærlige menneske møder fjendskab (venstre orange bue) med venskab (højre gule bue), og dermed skaber en lys og lykkelig fremtid for sig selv og sin næste i dette og fremtidige liv (de firkantede felter iblandes mere og mere gul farve). Hver lidelseserfaring gør os med tiden mere medfølende, indtil vi kun nænner at gøre det gode som Kristusvæsenet på symbolet.
Det kosmiske livssyn
Nederst på de to symbolers sorte baggrund illustreres det kosmiske livssyn med de mange jordeliv, skæbneloven og udviklingen fra dyr til menneske. Vi ser, at Det Tredie Testamente underbygger Det Ny testamentets moralprincip.
Målet med de mange jordeliv er at lære os at “elske Gud over al ting og vor næste som os selv”. Vi er da blevet til “mennesket i Guds billede efter hans lignelse”.
Vi høster, som vi sår
Evighedslegemet
– Symbol nr. 16
Her symboliseres vores kosmiske stråleformede evighedslegeme. Altid i perfekt balance (korset) upåvirket af enhver død og lemlæstelse af det midlertidigt skabte åndelige og fysiske legeme. Al energi bevæger sig i lovbundne kredsløb. Det ses her, hvorledes enhver tanke og handling bevæger sig i små og store kredsløb tilbage til os selv (trekanten).
Det evige nu
Det levende væsens skæbnebuer
– Symbol nr. 18
På symbolet ser vi hvorledes skæbnebuerne knytter det ene liv sammen med det næste. I nuet lever vi på én gang i såvel fortid, nutid og fremtid. Vores handlinger i dag (feltet i midten under trekanten, jeget) bestemmer kvaliteten af vores frem- tidige liv (grønt felt) – ligesom vores bevidsthed og organisme i dag er konsekvensen af fortidige (gult felt) tanker og handlinger. Men vi kommer kun til at opleve det ubehag, som vi stadig kan nænne at skabe for andre. Princippet ”Syndernes forladelse” er en virkelig realitet.
Den fysiske organisme er blot ét udskifteligt redskab for oplevelse af livet i den fysiske verden. Når dette redskab er blevet slidt op – af naturlige eller unaturlige årsager – bliver det uegnet for livsoplevelse og udskilt ved en proces, vi kalder for ”døden”. Denne ”død” er i virkeligheden en fødsel til det åndelige plan, hvor vi oplades af lyse oplevelser og hvile, indtil vi igen inkarnerer. Der findes ingen død.
Reinkarnationsprocessen
Parringsakten eller Guds ånd i mørket
– Symbol nr. 34
Men det var ikke let for fortidens mennesker at forstå tanken om reinkarnation. I Bibelen kan vi fx læse Nikodemus stille spørgsmålet til Jesus: ”Hvordan kan et menneske fødes, når det er gammelt?” Der skulle gå tusinder af år, før menneskene var intellektuelt modnet til at kunne tage imod sådanne analyser.
De nederste store cirkler symboliserer en mand tv. og en kvinde th. i parringsaktens kulmination. Under denne midlertidige salighedsoplevelse (den flammende ild) er parterne på bølgelængde med det åndelige plans højere vibrationer. Således skabes kontakten (de indigo linjer) til et individ på det åndelige plan (øverste cirkel), der skæbnemæssigt passer med disse forældre. Forelskelsestilstanden lyser op i mørkets sfære, og garanterer samtidigt genfødslen ind i denne.
Denne tilstand skaber dog også kamp og rivalisering om besiddelse af det modsatte køn. For et rendyrket han- eller hunvæsen er alkærligheden organisk umulig. Virkelig næstekærlighed er ikke et spørgsmål om vilje, men om væsenets sympatiske anlæg.
Kristus er eksemplet på den fuldkomne, kærlige og tilgivende tilstand. Trods sin kulminerende lidelse på korset kunne han bede for sine bødler: ”Tilgiv dem, thi de ved ikke hvad de gøre” (Luk 23:34). Evnen til at elske sin næste uanset køn, hviler på et organisk grundlag – på samspillet mellem det levende væsens maskuline og feminine pol. Der er kosmiske årsager bag det seksuelle med dets veje og vildveje frem mod den færdige menneskelige tilstand.
Det åndelige forældreprincip
Verdensgenløsningsprincippet
– Symbol nr. 2
Menneskeheden er ikke ladt alene under udviklingen fra dyr (orange) til menneske (gul). Ligesom børn bliver kærligt passet og opfostret til de kan klare sig selv, får menneskeheden vejledning fra oven gennem et åndeligt forældreprincip – verdensgenløsningsprincippet.
Guddommen (hvid stjerne) fører alle levende væsener opad og fremad ved hjælp af dette åndelige forældreprincip (strålerne). Under udviklingen fra lavere til højere bevidsthed (trappefiguren) får vi idealer og forskrifter, der genialt tilpasses det pågældende udviklingstrin.
Guds ånd over vandene
Guds ånd over vandene
– Symbol nr. 1
Guds almægtige og alkærlige bevidsthed gennem- trænger alle dele af verdensaltet med sin fuldkomne manifestation og skabelse (det flammende kors). Verdensaltet lever og tænker! Altet er gennemstrømmet af liv og tanke. Disse tanker viser sig som kosmiske verdensimpulser, der danner fundament for forskellige kulturepoker. Dobbeltcirklen symboliserer Jorden og dens menneskehed. Den er i kontakt med tre kosmiske tanke- eller verdensimpulser:
Nederst – naturmenneskenes bevidsthed og kultur.
Midten – den næste impuls giver næring til mennesker på trosstadiet og stimulerer menneskehedens samlede kulturmanifestationer i denne periode. Den traditionelle opfattelse af Det Gamle og Det Nye Testamente hører under denne gamle verdensimpuls.
Øverst – materiel og åndelig videnskab, internationalisme, moderne kunst, arkitektur og musik såvel som ulykkelige ægteskaber, sindssygdom, seksuelle abnormiteter og politiske omvæltninger vidner om en stadigt accellererende åndelig udviklingsproces – i starten præget af irreligiøsitet.
Men denne materialisme er kun et begynderfænomen. Med næstekærlighedens intellektuelle begrundelse i form af åndsvidenskaben, vil konflikten mellem tro og viden efterhånden forsvinde og menneskeheden vil igen, med såvel hjerte som forstand, få kontakt med livets åndelige side.
Følgende tre symboler viser, hvorledes bevidsthedens udvikling fra dyr til færdigt menneske afspejles i udviklingen fra nationalisme til internationalisme.
Vejen til fredsriget 1: Nationalismen
Det ufærdige menneskerige
– Symbol nr. 24
I dyreriget er magt lig med ret. Dette talent er indøvet til automatik i dyreriget og gennemsyrer relationerne mellem menneskene og nationerne på alle niveauer.
Verden er inddelt i nationer (de forskellige felter), der kollektivt monopoliserer naturens rigdomme. Regeringerne i de forskellige lande (pilene) stræber hovedsagligt efter økonomisk og militær magt. De praktiserer stadig i høj grad det dræbende princip i form af hævn og straf (de orange stjernefigurer) i sine ydre- såvel som indre retspraksis.
Vi skal nu se, hvordan verden føres frem mod ægte humanisme og fred (strålerne og den hvide stjerne øverst).
Vejen til fredsriget 2: Konsekvenser
Menneskehedens karma
– Symbol nr. 25
Også nationernes handlinger er underlagt skæbne- loven. De dyriske tilbøjeligheder forstærker en speciel åndelig udstråling (den tykke orange skorpe), der tiltrækker en tilsvarende mørk lidelseskarma (flammerne). Vi høster som vi sår.
Felterne til højre og venstre symboliserer denne karmas forskellige kvalitet. Til venstre den hurtige ”død”, der kan komme som virkning af vores drab på dyr og andre individer. Til højre den langsomme lidelseskarma i form af livslange lidelser, invaliditet, sygdomme mm.
Den 5-takkede stjerne symboliserer det religiøse princip, hvormed Gud fører menneskene fra disse tilstande til alkærligheden, via humane religioner (gult felt) og efterhånden den rene åndsvidenskab (hvidt felt). Vi ser allerede mange humane resultater af denne proces; omsorg, kunst, arkitektur, litteratur, videnskab og teknik (cirklens blåtfarvede felt).
Vejen til fredsriget 3: Verdens forenede stater ”én hjord og én hyrde”
Det kommende fuldkomne menneskerige
– Symbol nr. 26
Målet med udviklingen på Jorden
Gennem kristendomsundervisningen har vi lært om “en ny himmel og en ny Jord”; at et fredens og kærlighedens rige, skal opstå på Jorden. Det Tredie Testamente bekræfter at dette vil ske – ikke mirakuløst fra den ene dag til den anden, men via gradvis udvikling.
I det kommende fuldkomne kærlighedsrige på Jorden er nationerne blevet regioner med hver deres særpræg (de grønne felter). Tidligere religiøse forestillinger (gul og orange) er blevet afløst af viden om Gud og udviklingens gang (hvid farve). Denne viden forener menneskene i al deres forskellighed, og bliver derfor det åndelige grundlag for kærlighedsriget på Jorden.
Verdensregering (den gule sol), bliver i starten ledet af de ypperste repræsentanter inden for hvert enkelt kompetenceområde indsat vha. frie valg. Efterhånden kan denne regering sammensættes af kosmisk bevidste væsener (blå stjerne).
Af andre faktorer kan nævnes:
• Afrustning. Med én verdensstat bliver alle udfordringer af indenrigspolitisk natur.
I starten vil et verdenspoliti virke som garant for indre sikkerhed.
• Et åbent højeste lov og retsvæsen der kender forskel på forbrydelse og abnormitet, kender udviklingens gang og derfor kun anvender humane opdragelsesmetoder.
• Afskaffelse af penge og privat besiddelse af de fælles naturværdier. Forretningsprincippet, der i fortiden gjorde det muligt, fuldt lovligt, at bedrage sig til en større værdi for en mindre, er afløst af et guddommeligt forretningsprincip; lige værdi for lige værdi. Arbejdstidskvitteringer indføres som betalingsmiddel.
• En fond til betaling af barndoms, alderdoms og sygdomsperioder.
• Maskinerne frigør menneskene fra forbandelsen: ”i dit ansigts sved skal du æde dit brød”. Vi får tid til udvikling af ånd, kunst og human kultur.
• Retten bestemmer over magten på alle områder. Verdensstaten bliver ledet af intellektualiseret følelse og humaniseret intelligens – næstekærlighed.
Bibelens ord om én hjord og én hyrde – ét folk med én Gud og én sand religion – vil således blive opfyldt her på Jorden.
Vi skal nu se forskellen mellem det materialistiske og det kosmiske evige verdensbillede.
Det materialistiske eller døde verdensbillede
Det materialistiske eller ufærdige verdensbillede
– Symbol nr. 22 A
Det dominerende nutidige syn på verdensaltet er en dødskult. Flere og flere mennesker ser kun det materialistiske aspekt af virkeligheden. Med dette materialistiske perspektiv kan vi skabe geniale praktiske, tekniske hjælpemidler, men det giver os kun lidt, for ikke at sige ingen, kundskab om det levende og den psykiske side af livet. Mange tror, at livet er identisk med materien: Man tror altså på døden. Med dette fysiske perspektiv på livet virker det selvfølgeligt naivt at bede, og denne funktion er derfor næsten helt stagneret.
Det levende, åndelige verdensalt
Den evige kosmiske organiske forbindelse mellem Gud og Gudesøn 2
– Symbol nr. 22
Vi ser, at spørgsmålstegnet med hensyn til de åndelige verdeners eksistens er afløst af symboler for vores overbevidsthed dvs. det evige immaterielle jeg(trekanten) og dets lige så evige skabeevne. De åndelige verdener er taget med og markerede med gult, grønt, blåt og lys indigo farve. De udgør Guds primære bevidsthed. Alle væsener her har været igennem mørkets kulmination i de fysiske verdener (røde og orange farver). Således opretholdes også Guds bevidsthed i evig kulminerende almagt og alkærlighed.
De færdige mennesker i Guds billede er Guds højeste redskaber for at styre og lede skæbnedannelsen i de underliggende endnu ufuldkomne fysiske verdener.
Bønnen
Den evige kosmiske organiske forbindelse mellem Gud og Gudesøn 1
– Symbol nr. 21
Åndelig samtale
Symbolet til højre udtrykker igen det kosmiske perspektiv på verdensaltet, dvs. Gud. Vi befinder os alle i centrum af denne altomfattende organismes bevidsthed, og er altid urokkeligt organisk knyttede til Gud. Det er derfor vi altid kan kommunikere med den åndelige verden – også når vi befinder os i en fysisk organisme.
Bønnens udviklingsproces
Denne samtale med den åndelige verden udvikles fra dyrets skrig ud i det ukendte helt frem til den bevidste samtale direkte med Gud, som vi kender fra Kristus, der udtalte: ”I skal bede og aldrig blive trætte”. Felterne øverst til venstre symboliserer udviklingen fra flergudsdyrkelse, ét Guds religion, den ateistiske tilstand og frem til det færdige menneskes dagsbevidste kontakt med Gud. De jævnbyrdige grønne og gule farver bag trekanten symboliserer dette menneskes fuldkomne balance mellem intelligens og følelse.
Hvordan går kommunikationen til?
Nederst tv. symboliseres de åndelige skytsengle, Guds lytteorganer, der opfanger selv det mindste suk på det fysiske plan og formidler svar og hjælp (gule trekanter). I den grad evnerne rækker til, kan vi alle agere skytsengle for vores medmennesker ind imellem inkarnationerne. Her vises forskellige aspekter af den uafbrudte vekselvirkning med det åndelige plan; bøn, skabende menneskers inspirationstilstande, anvendelse af medier og den dagsbevidste fuldkomne kommunikation som det færdige menneske ét med Gud.
Ét med Faderen
Det Tredie Testamente forklarer livet som en dialog mellem den evige, alkærlige og allestedsnærværende Fader og hans ligeså evige søn/datter – i det indre såvel som i det ydre. Det uselviske tankeklima gør mennesket ét med Gud. Med ordene: ”ske ikke min men din vilje” gør den bedende sig til ét med Guds vilje og oplever derfor bønnens højpsykiske magi. Gud svarer på alle bønner via ydre hændelser, ny forståelse eller strømme af livskraft ind i bevidstheden. Med denne hjælp til at tage ”det sure med det søde” udvikles lidt efter lidt den alkærlige tilstand.
Det færdigt udviklede menneske er i harmoni med hele livet, og kan derfor udtrykke som Kristus: ”Jeg og Faderen vi er ét” (Joh. 10:30).
© Martinus kosmiske symboler er beskyttet i henhold til loven om ophavsret. Ophavsretten indehaves af Martinus Åndsvidenskabelige Institut i København.